Rotary E-Club One of Denmark har doneret 10.000 kr. til Rotary Internationals store polioprogram – End Polio Now.
 
Beløbet er den digitale rotaryklubs sociale projekt for rotaryåret 2017-18 og svarer til omkring 1.500 kr. pr. medlem.
 
’En rigtig flot donation, stor respekt. I er jo stadig en lille klub, men heldigvis i fremgang’, siger PDG Karsten Michael Sørensen, formand for Foundationudvalget i Distrikt 1480.
 
 
’Med støtte fra Melinda & Bill Gates Foundation kan e-klubbens donation på 10.000 kr. derfor blive til et sted mellem syv og otte tusinde vaccinationer,’ påpeger PDG Jørgen Ørum, mangeårig redaktør af distriktets FoundationNyt.
 
(Opdateret 28.06.2018, se nederst)
 
10.000 kr. fra e-klubben til Rotarys kamp mod polioen Haagen Cumlet 2018-06-19 22:00:00Z 0
Posted on Jun 13, 2018
Præsidentskiftet 2018-19 i Rotary E-Club One of Denmark tirsdag den 12. juni blev præget af fire nye medlemmer. Tre kom til e-klubben fra andre klubber, og en udefra blev optaget.
 
I forbindelse med velkomsten til de nye kunne den aftrædende præsident, Henrik Stirø-Larsen, fortælle, at han i dagens løb havde modtaget ansøgning fra yderligere to medlemmer fra klubber under lukning eller sammenlægning.  
 
Præsidentskiftet blev holdt på Restaurant Støvlet Katrines Hus i Sorø med blandt andre distriktsguvernør Axel Brandt Lumholt blandt gæsterne.
 
Præsidentskifte og fire nye medlemmer i E-Club Danmark Haagen Cumlet 2018-06-12 22:00:00Z 0
Posted on Jun 08, 2018
Rotary E-Club One of Denmark har reduceret sit halvårskontingent fra 1800 til 1200 kr. med virkning fra rotaryåret 2018-19.
 
Beslutningen blev truffet på den digitale rotaryklubs årsmøde (generalforsamling) tirsdag den 5. juni.uni.
 
E-klubben holder sit præsidentskifte tirsdag den 12. juni på Restaurant Støvlet Katrines Hus i Sorø kl. 18:00. Her optager klubben et nyt medlem udefra samtidig med, at tre medlemmer fra andre klubber har anmodet om at blive overført til den internetbaserede rotaryklub.
 
Kontingentnedsættelsen betyder bl.a., at klubbens sociale projekt for 2018-19 skal finansieres med frivillige bidrag.
 
E-klubben mødes den første og den tredje tirsdag i måneden på platformen Adobe Connect. Første møde i det nye rotaryår er den 21. august kl. 20:15 – 21:15.
 
 
Kontingentnedsættelse fra 1800 til 1200 kr. Haagen Cumlet 2018-06-07 22:00:00Z 0
 
(opdateret 20. juni 2018)
 
Igen i år har Rotary E-Club One of Denmark et billetsamarbejde med Opera Hedeland (nær Hedehusene), denne gang til Gaetano Donizettis ’Lucia di Lammermoor’, som spiller lørdag den 4., fredag den 10. og lørdag den 11. august.
 
10 procent af prisen på billetter, der købes over det særlige rotarylink www.ticketmaster.dk/oh/rotary, går til Rotarys store polioprojekt, End Polio Now.
 
Amfiteatret har plads til ca. 3000 tilskuere.
 
Forestillingerne begynder kl. 20:00. Området omkring amfiteatret i Hedeland Naturpark åbnes for publikum allerede kl. 17:00, der gør det muligt at nyde en picnic i bakkerne eller ved bordene inden forestillingen. 
 
Et besøg i Opera Hedeland til en af de tre forestillinger i august er et oplagt mål for en picnic i det grønne med din Rotaryklub eller som familieudflugt.   
 
(Picnickurv kan også købes på nettet. Når man via rotarylinket har valgt sine billetter og trykker på knappen ’Køb billetter’, ryger man direkte videre til muligheden for at tilvælge et vist antal picnickurve fra Meyers Køkken).
 
Opera under åben himmel – og donor 10 % af billetprisen til End Polio Now ved køb af billet over et særligt rotarylink Haagen Cumlet 2018-05-06 22:00:00Z 0
 
Rotary E-Club One of Denmark havde til klubmødet tirsdag den 20. februar 2018 indbudt interesserede til et sammentræf i cyberspace om onlinekommunikation med afsæt i platformen Adobe Connect, som den digitale rotaryklub anvender til sine møder - og har stillet til rådighed for brugere i de fem danske rotarydistrikter. Medlemmer fra klubber i fire af distrikterne deltog.
E-klubben inviterede til møde om onlinekommunikation i cyberspace Haagen Cumlet 2018-02-22 23:00:00Z 0
Posted on Dec 20, 2017
En krone i halvårligt klubkontingent vil det koste en rotaracter også at være medlem i Rotary E-Club One of Denmark. E-klubben besluttede på sit årsmøde tirsdag den 19. december 2017 følgende tilføjelse til vedtægterne:
 
(Opdateret 30. januar 2018)
 
'Paragraf 3 (om medlemmer) Stk. 2-a
 
Medlemmer af Rotaract kan optages i e-klubben for et symbolsk kontingent på 1 krone pr. halvår ud over, hvad hvert enkelt medlem bliver pålignet fra Rotary International og distriktet m.m. Klubkontingentets størrelse er helt afhængigt af, at rotaracteren vedvarende også er medlem i en Rotaractklub. Udmeldelse af den pågældendes Rotartactklub vil samtidig medføre justering af kontingentet til e-klubben for fortsat medlemskab i denne.'
 
- Det lyder rigtig godt. Jeg deler den gode nyhed med rotaracterne i Danmark, siger DANIO præsident 17/18 Helene Sloth i en reaktion.
 
E-klubben holder to møder om måneden, den første og tredje tirsdag, kl. 20:15-21:15, på platformen Adobe Connect. Se: www.rotaryeclubonedenmark.com.
En krone i halvårligt klubkontingent i e-klubben (HVIS MAN ER ROTARACTER) Haagen Cumlet 2017-12-19 23:00:00Z 0
Posted on Dec 08, 2017
Rotary E-Club One of Denmark har givet sin charterpræsident, Haagen Peder Cumlet, en 4. safir til PHF-nålen.
 
Klubpræsident Henrik Stirø-Larsen  begrundede tildelingen med den konstante og store indsats, som Haagen har ydet for klubbens liv og funktion.
 
Og foruden at have været e-klubbens charterpræsident havde han måttet overtage præsidentposten igen de næstfølgende to år, fordi de respektive præsidenter var abdiceret bare nogle måneder inde i deres regeringsår.
 
 
Belønningen blev overrakt på e-klubbens møde med distriktsguvernøren den 5. december i Bella Center i København.
 
E-klubben blev chartret i Distrikt 1480 i 2013 og har siden fået en uformel status som digital e-klub for alle fem Rotarydistrikter i Danmark. Rotary E-Club One of Denmark holder to møder om måneden, den første og tredje tirsdag, på kommunikationsprogrammet Adobe Connect.
En 4. safir til e-klubbens ’genbrugspræsident’ 2017-12-07 23:00:00Z 0
Posted on Dec 08, 2017
’Jeg skylder en tak til dig for at have udvirket, at jeg i år blev Paul Harris Fellow. Det er dejligt og bekræftende for, at det, jeg gør med Opera Hedeland, går i den rigtige retning - også på parametre som velgørenhed ….. Tænker, om jeg skal melde mig ind i Rotary….’ skrev Opera Hedelands chef, Claus Lynge, i en takkemail i juni 2017 til sekretæren i Rotary E-Club One of Denmark.
 
Operachefen var en af de 100 ikke-rotarianere, der netop var blevet tildelt en PHF af en Rotaryklub i lokalmiljøet, i hans tilfælde af e-klubben, der er registreret i Distrikt 1480.
 
På e-klubbens møde med distriktstguvernør Axel Brandt Lumholt (tv) den 5. december i International House i Bella Center i København blev Claus Lynge så optaget som medlem af klubpræsident Henrik Stirø-Larsen (th) - efter en tid som gæstemedlem.
Fra at være en af de 100 ikke-rotarianere, der blev belønnet med en PHF, til medlemaf Rotary E-Club One of Denmark Haagen Cumlet 2017-12-07 23:00:00Z 0
Posted on Nov 06, 2017
 
 
 
Rotary E-Club One of Denmark var på dagsordenen for distriktskonferencen i D-1480 lørdag den 4. november 2017. Her gennemgik klubpræsident Henrik Stirø-Larsen e-klubbens mange facetter og den noget anderledes måde at være rotaryklub på. 
 
Tre medlemmer af bestyrelsen deltog i dette års distriktskonference. (Fra venstre): Præsidentelect Claus Nielsen, klubpræsident Henrik Stirø-Larsen og pastpræsident Haagen Peder Cumlet.
 
En powerpoint fra indlægget om e-klubben kan findes under 'Dokumenter' på D1480's hjemmeside på www.rotary.dk.
E-klubben på talerstolen på distriktskonferencen 2017 Haagen Cumlet 2017-11-05 23:00:00Z 0
Posted on Oct 23, 2017
Rotary E-Club One of Denmark markerede World Polio Day, verdenspoliodagen, den 24. oktober med en personlig beretning fra et af klubbens medlemmer, der voksede op med en polioramt far, som mange år senere blev alvorligt syg af følgevirkninger.
 
Ifølge PolioForeningen lever 10.000 danskere med polio, hvoraf omkring 5.000 poliopatienter lider af det, der har fået betegnelsen post-polio-syndromet.
 
Verdenspoliodagen blev etableret af Rotary International for over en halv snes år siden, ligesom det var fra denne organisation, den verdensomspændende kampagne imod den frygtede sygdom, også kaldet børnelammelse, udsprang i midten af 1980’erne.
 
 I Danmark var der fra juli 1952 til april 1953 en polioepidemi, hvor ca. 7.000 personer – de fleste var børn – blev angrebet af sygdommen. Godt 3.000 personer fik lammelser, og ca. 350 døde inden for kort tid[. I 1955-1956 blev der gennemført en omfattende poliovaccination af den danske befolkning. Danmark var det første land i verden, der kunne tilbyde skolebørn i de fem første skoleklasser gratis poliovaccination. Takket være vaccinationsprogrammet blev en polioepidemi i Danmark i 1961 væsentlig mindre end forventet. Senere udvikledes en forbedret vaccine, der kunne indtages gennem munden på et stykke sukker. Inden man begyndte at vaccinere mod polio i Danmark, var der epidemier ca. hvert andet år. Det sidste tilfælde af polio i Danmark blev registreret i 1976. Danmark og resten af Europa blev af WHO i 2002 erklæret poliofrit tillige med Nord- og Sydamerika samt den vestlige Stillehavsregion. (Kilde: Wikipedia).
 
Polio og følgesygdomme kendt som post-polio-syndromet Haagen Cumlet 2017-10-22 22:00:00Z 0
Posted on Sep 13, 2017
OPDATERET 3.OKTOBER 2017
 
Rotary E-Club One of Denmark har reageret på en opfordring fra Water Survival Box om økonomisk hjælp til det katastroferamte Caribien efter orkanen Irma. E-klubben har overført 7.500 kr., der svarer til fem kasser med overlevelsesudstyr, bl.a. til vandrensning.
 
En boks kost 1.500 kr. og giver en familie på fire personer rent vand i et helt år. Svarende til 2 liter vand pr. person om dagen.
 
Water Survival Box er en forstærket 54 liter plastkasse, der bruges som vandbeholder, når den er tømt for de medfølgende genstande. Vandet renses hurtigt og enkelt ved hjælp af en håndpumpe med kulfilter, som fjerner smagen af klor, der tilsættes vandet i form af klortabletter.
 
Foruden udstyret til at rense forurenet vand med indeholder kassen bl.a. køkkengrej, værktøj, forbindinger og hygiejneartikler, som dækker de overlevendes behov de første uger efter en katastrofe.
 
Donationen fra Rotary E-Club One of Denmark svarer til over 1.000 kr. pr. medlem.
 
 
TAKKESKRIVELSE FRA WATER SURVIVAL BOX VED FORMAND Tony Quinn
 
Fra: iNfo [mailto:info@watersurvivalbox.org]
Sendt: 2. oktober 2017 13:00
Til: Haagen Peder Cumlet <haagencumlet@gmail.com>
Emne: Re: Hurricane Irma - Water Survival Box appeal
 
Dear Haagen Peder

Many thanks for your email and your subsequent very generous donation of 7500 Danish kroner which has resulted in £881.79 being received into our account for Water Survival Boxes

We are still finalising arrangements to get a distribution of 500 boxes into the Caribbean but this has been made more complex by the second hurricane, Maria which hit the island's last week. Rotary District 7020 Disaster Recovery Team is assisting us and we hope to have news of progress this week.

Please thank your members for their generosity
Best wishes

Tony Quinn
Chairman
Worldwaterworks Ltd
 
 
Penge fra e-klubben til de katastroferamte i Caribien Haagen Cumlet 2017-09-12 22:00:00Z 0
Posted on Aug 12, 2017
story-thumbnail
UPDATERET MED VIDEO 3. OKTOBER 2017
 
Fire sjællandske rotaryklubber og den grønlandske er gået sammen om etablering af fire legepladser i fire bygder i den sydgrønlandske kommune Kujalleq. Det er rotaryklubberne Hørsholm, Humlebæk-Nivå, Høje-Taastrup, Nuuk, alle i Distrikt 1470, og Rotary E-Club One of Denmark, der er registreret i Distrikt 1480.
 
Det er det andet store legepladsprojekt, som danske rotaryklubber går i gang med i Grønland.  Budgettet for de nye legepladser lyder på 232.000 kr., inklusive transporten.
 
Projektet søges gennemført i rotaryåret 2017-18 med støtte fra Rotary Danmarks Hjælpefond og Rotary Foundation Global Grant
 
Kujalleq Kommune stiller arealer til rådighed og sørger for opstilling af materiellet og driften, mens den private grønlandske børne- og ungeforeningen Nanu børn igen skal fungere som modtagerorganisation for legepladsudstyret, fortæller projektgruppens formand, Hans Mørk Janus, fra Hørsholm Rk.
 
 
 
 
 
 
 
 
E-klubben med i projekt for etablering af fire legepladser i Sydgrønland Haagen Cumlet 2017-08-11 22:00:00Z 0
De to tiltrædende guvernører i nabodistrikterne 1480, Axel Brandt Lumholt, og 1470, Peter Reimesch Koefoed, deltog sammen med andre medlemmer fra klubber i begge distrikter i præsidentskiftet i Rotary E-Club One of Denmark lørdag den 17. juni, hvor der samtidig blev uddelt en af de 100 PHF-udmærkelser.
 
Henrik Stirø-Larsen overtog præsidentkæden efter Poul Erik Hansen og kunne som sin første embedshandling tildele PHF-udmærkelsen til operachef Claus Lynge, kunstnerisk og administrativ leder af amfiteatret Opera Hedeland, et egnsteater, som får tilskud af Roskilde, Høje-Taastrup og Greve Kommuner.
 
(Selve mødereferat og billedkavalkade fra begivenheden findes under Diskussionsforum på denne side)
 
 
Operachef en ud af de 100 PHF'er, præsidentskifte i e-klubben og en nyhed om et nationalt e-klub-udvalg Haagen Cumlet 2017-06-18 22:00:00Z 0
Operachef Claus Lynge fortæller - specielt til brug for billetsamarbejdet med Rotary - om Opera Hedeland:
 
 
 
”Få havde troet, at der i grusgraven i Hedehusene, hvor F.L. Schmidt og Hoffmann gennem mange år havde udvundet grus og andet materiale, kunne skabes en operatradition på internationalt niveau.
 
Siden 2002 har flere end 140.000 gæstet de årlige operaopsætninger i august måned af operaens store titler.
 
Opera Hedeland specialiserer sig i at skabe en helhedsoplevelse med natur, gastronomi og en social oplevelse med op mod 3000 gæster per aften. Alt dette i rammen af en full scale operaopsætning med Danmarks eliteorkester, Collegium Musicum (musikerne kommer fra Det Kongelige Kapel og DR SymfoniOrkestret), topsolister fortrinsvist fra Norden (de elsker at synge udendørs!), kor, statister, helikoptere, heste, cirkusdyr, veteranbiler, robåde.
 
Hvert år med en ny spektakulær opsætning, der bringer landskab, aftenhimmel, gastronomi og opera sammen til en vidunderlig helhed.
 
Siden 2009 har vi hvert år inviteret 100 veteraner fra vores internationale miltære missioner – og samarbejdet med regionens musikskoler betyder, at unge musikinteresserede ned til 8-9 år hvert år inviteres til premiere.”
 
 
Billetsamarbejdet med Opera Hedeland administreres af Rotary E-Club One of Denmark.
 
 
 
 
Fra grusgrav til operascene Haagen 2017-03-16 23:00:00Z 0
Distriktsguvernør Peter Chr.Juhlsgaard Jepsen, D1480, og guvernørassistent Lena Lyngby Olsen fra område 4 besøgte Rotary E-Club One of Denmark tirsdag den 7. marts. Det foregik på et såkaldt hybridmøde, som blev holdt på Greve Borgerhus. 
 
E-klubben overrakte de to gæster et klubbanner. På billedet til ventre er det klubbens præsidentnominee, Claus Nielsen, der overrækker klubbanneret til guvernørassistent Lena, og til højre er det klubbens præsidentelect, Henrik Stirø-Larsen, der sørger for, at guvernør Peter får et klubbanner.
 
DG Peter og AG Lena er selv medlem i Roskilde Østre RK, så nu regner vi med i e-klubben, at vi bliver ekstra synliggjorte i denne Roskildeklub.
Guvernørbesøg i E-klubben Haagen 2017-03-08 23:00:00Z 0

Demokrati, diplomati, krisestyring, nedrustning og international sikkerhed, bæredygtig udvikling og menneskerettigheder er blandt emner, som tusindvis af unge verden over mødes om hvert år på konferencer, der simulerer FN-konferencer. Ungdomskonferencerne går under betegnelsen Model United Nations, forkortet MUN.

Blandt danske undervisningsinstitutioner udskiller Birkerød Gymnasium i Nordsjælland sig som vært for den største MUN i Skandinavien, og den kaldes meget passende BIGMUN. I år deltog 350 unge fra otte lande, Holland, Libanon, Skotland, Tyskland, Sverige, Spanien, USA, Danmark.

Det betyder også, at unge fra andre lande skal indlogeres og får nærkontakt med værtslandet. E-klubbens præsidentelect, Henrik Stirø-Larsen, og hans familie stillede op som værtshjem for en pige, Sophia Spiewok (th. på billedet), fra Tyskland.
 
”Det faldt helt naturligt”, siger Henrik. Hans datter, Katrine (tv. på billedet), er elev på gymnasiets internationale linje. Hun er derfor også aktiv i gymnasiets MUN Society’s debatter og har tidligere deltaget i en MUN-konference i Polen. ”Så kald det bare for ungdomsudveksling”, siger e-klubbens præsidentelect for 2016-17.
Ungdomsudveksling med diplomati på dagsordenen Haagen Cumlet 2017-03-05 23:00:00Z 0

 

Klubpræsident Inger Pucill fra morgenklubben Greater Copenhagen, Distrikt 1470, stod en dags tid før et bestyrelsesmøde i februar og skulle træffe en beslutning:

- At aflyse mødet, fordi hun havde fået et hold i ryggen og knap kunne komme uden for en dør,

- at sætte en anden til at lede mødet eller

- at tænke i helt nye baner.

Morgenklub holdt møde i cyberspace, da præsidenten fik hold i ryggen Haagen 2017-03-01 23:00:00Z 0
 
Igen i år har Rotary E-Club One of Denmark indgået et billetsamarbejde med Opera Hedeland om de tre operaforestillinger i august. 10 procent af prisen for billetter, der købes over det særlige rotarylink - går ubeskåret til Rotarys kampagne End Polio.
 
Årets tre operaforestillinger - og det er denne gang Puccinis La Bohème - går over amfiteatrets scene i det naturskønne Hedeland nær Hedehusene fredag den 11.,  fredag den 18. og lørdag den 19. august kl. 20.00. Området åbnes kl. 17:00.
 
 
Her køber du billetter:
 
 
 
Det er tredje år i træk, at e-klubben har fået et billetsamarbejde i stand med Opera Hedeland, men for første gang kan man i år også købe en picnickurv fra Meyers over det særlige rotarylink. (Man kan selvfølgelig ligesom tidligere selv medbringe både madkurv og drikkevarer).
 
End Polio er e-klubbens projekt for rotaryåret 2017-18.
 
Oplev La Bohème i Opera Hedeland (og samtidig støtte END POLIO) Team 2017-02-05 23:00:00Z 0

SÅDAN KOMMER DU MED TIL ET MØDE I ROTARY E-CLUB ONE OF DENMARK PÅ KOMMUNIKATIONSSYSTEMET ADOBE CONNECT

 

Klik på feltet E-klubbens mødelokale i menubjælken på denne hjemmeside, og du står foran entredøren til vores virtuelle tilholdssted på Adobe Connect.

 

Skriv dit navn i det angivne felt (så kommer det frem på væggen i mødelokalet sammen med dit billede) og kryds af for 'guest' - og 'enter'.

 

Brug meget gerne headset.

 

Mødestart er kl. 20:15, men det er en god ide at være der lidt før - ligesom til et fysisk møde. Klubmesteren er logget ind ved 20-tiden.

Rotary E-Club One of Denmark holder klubmøde på Adobe Connect 1. og 3. tirsdag i måneden i måneden.

Sådan kommer du med til et møde i e-klubbens virtuelle mødelokale Haagen Cumlet 2016-11-08 00:00:00Z 0
E-klubben har åbnet sit digitale univers for hele Rotary Danmark 2016-10-15 00:00:00Z 0
Help the children of Southern Greenland  Poul Erik Hansen 2016-09-23 00:00:00Z 0
Magasinet Rotary Nordens redaktion blev fascineret af historien om e-klubbens sølvklokke, vores dirigentklokken, som er smedet i sølv af et af vore medlemmer, og skrev en artikel herom. Den kan du læse nedenfor. Vort medlem har gjort sølvsmedning til sin hobby. Til daglig er han kemiprofessor.
Historien om en sølvklokke Haagen 2016-09-08 00:00:00Z 0
E-klubben besøgte koldkrigsmuseum Stevnsfortet 2016-08-27 00:00:00Z 0

 

Det er nu også muligt at gå til rotarymøde hos Rotary E-Club One of Denmark på computeren via portalen www.rotary.dk.

Klik på feltet ’Rotary Danmark” i portalens menubjælke. (Man behøver ikke at være logget ind på portalen).

Klik derefter på ’E-klubbens mødelokale’ – skriv dit navn i det angivne felt og kryds af for ’guest’. Du kan nu ’enter’ mødelokalet.

Klubmøderne - normalt de tre første tirsdage i måneden - varer en time, 20:15-21:15.

Rotaryportalen med entreklik til møde i e-klubben Haagen 2016-08-15 00:00:00Z 0
Rotary E-Club One of Denmark holdt skiftedag på præsidentposten tirsdag den 21. juni 2016. E-klubbens præsident for rotaryåret 2016-17 er professor Poul Erik Hansen, der overtog præsidentkæden efter redaktør Haagen Peder Cumlet.
 
Samtidig indviede e-klubben en dirigentklokke i sølv, som er smedet af Poul Erik, der har sølvsmedning som hobby.
 
 
E-klubbens præsident for 2016-17 2016-06-26 00:00:00Z 0
Rotary E-Club One of Denmark er repræsenteret på Folkemødet på Bornholm i dagene 16. – 19. juni. Vi er til stede med et rollupbanner og informationsmateriale på Rotarys stand.
 
Rotary har standnummer J53 på ”Kæmpestranden, ydre”, som huser interesser inden for temaet ”sundhed, faglige organisationer”.
 
 
E-klubben til stede på Folkemødet på Bornholm Haagen 2016-06-15 00:00:00Z 0
Posted on May 14, 2016
 
- I would like to congratulate today’s 281 e-clubs on demonstrating to the Rotary world that adaptability and flexibility to new forms of communication, fellowship, and service does work, siger Rotary Internationals generalsekretær.
E-klubber og Rotaryklubber 2016-05-14 00:00:00Z 0
 
Opdateret 15. april 2016
 
Rotary E-Club One of Denmark er med virkning fra den 15. marts 2016 gået over til brug af kommunikationssystemet Adobe Connect.
 
Klikket til det virtuelle mødelokale findes i menubjælken på denne hjemmeside.


Rotary E-Club One of Denmark holder klubmøder de tre første tirsdage i måneden kl. 20:15-21:15, men klubmesteren/CICO'en opfordrer alle til at møde ca. kl. 20, så tekniske problemer for den enkelte ikke forsinker mødestarten.

Rotary E-Club One of Denmarks licens til Adobe Connect er sponseret af forretningsudvalget i Rotary Danmarks Råd (RDR) og er en sidelicens til det abonnement, som den finske e-klub, Verkkorotary.fi, har med Adobe Connect.

 

For nærværende har e-klubben oprettet fire virtuelle mødeelokaler, som alle kan tilgås fra menubjælken.

E-klubbens eget mødelokale

Mødelokale 02 er tilegnet Rotary Danmark +.

Mødelokale 03 er tilegnet Rotaract.

Mødelokale 04 har ikke nogen faste brugere.

 

Hvis du/I har brug for et virtuelt mødelokale i en eller anden sammenhæng med Rotary, kontakt gerne enten præsident eller CICO/klubmester på kolofonen i højre side af hjemmesiden. Hvis du/I vil lære mere om Rotary E-Club One of Denmark, kik gerne indenfor på vores klubmøder.

De virtuelle mødelokaler har angiveligt plads til hver 100 deltagere.

 
Internetadressen til de virtuelle mødelokaler kan naturligvis også lægges ind som Adobe Connect-app på applikationer som smartphones og iPads.
E-klubben har fået virtuelt møderum 2016-03-13 00:00:00Z 0
 
Siegfried Matlok, i 40 år chefredaktør for Der Nordschleswiger i Aabenraa, det tyske mindretals avis i Danmark, besøgte tirsdag den 16. februar 2016 Rotary E-Club  One of Denmark.
Se referatet fra hans foredrag under Diskussionsforum, som du finder i menubjælken. Her ligger også en lydfil med foredraget, spørgsmål og svar. Lydfilen kan ligeledes findes under rubrikken "Videoer
til brug for erstatningsmøder (emakeup)" i venstre kolonne af denne side.
 
 
Fhv. chefredaktør Siegfried Matlok om grænselandet 2016-02-22 00:00:00Z 0
Rotary Norden om en mellemlanding i e-klubben 2016-02-13 00:00:00Z 0
DG-besøg i Rotary E-Club One of Denmark Haagen Cumlet 2016-02-07 00:00:00Z 0
 
 
 
OPDATERET DEN 4. APRIL 2016
 
E-klubbens kasserer og mødereferent, Henrik Kohl (tv), er en flittig gæst i andre rotaryklubber. Både i Sydfrankrig, hvor han har sit hjem, og under rejser i andre lande og ikke mindst, når han og fru Margit forlægger residensen i den kolde del af året i Europa til det varmere Florida. Det er som bekendt det, man på rotarydansk kalder "besøg i anden klub".
 
Den 19. januar besøgte Henrik Estora RC (billedet), den 26. januar Naples Bay RC og den 28. januar Bonita Springs RC. I alle klubber overrakte Henrik vores klubbanner til værtsklubberne.
 
I den ene af klubberne, Estora RC, kom der en omtale i klubbens ugebrev og billede af banneroverrækkelsen. I teksten forklares det, at "Henrik fra Denmark" er en "returning"/tilbagevende gæst i Estoraklubben.
 
Men hvad så med den hjemlige klub, Rotary E-Club One of Denmark? Jo, den ene uge var såkaldt asynkron, dvs. vi ikke selv har noget klubmøde, i den anden uge deltog Henrik i e-klubbens bestyrelsesmøde den 25. januar og et klubmøde den 26. januar, begge gange via cyberspace med Adobe Connect.
 
(Se billederne)
"Henrik from Denmark" - en flittig gæst i udenlandske rotaryklubber Haagen 2016-01-31 00:00:00Z 0

Rotary E-Club One of Denmark og Gundsø Rk holdt tirsdag den 1. december et fællesmøde på Roskilde Universitet. Her er e-klubbens præsidentelect, Poul Erik Hansen, kemiprofessor, og før, Poul Erik indtog rollen som aftenens foredragsholder, overrakte han e-klubbens banner til Gundsø Rk's præsident, Jacob Søegaard Nielsen (tv).

 
Det var det første fællesmøde på landjorden med en anden rotaryklub, som e-klubben har deltaget i.
 
 
 
 
E-klubben og Gundsø Rk holdt fællesmøde Haagen 2015-12-09 00:00:00Z 0
Rotary E-Club One of Denmark har overført sidste halvdel af en donation på 8000 kroner til Rotary Internationals kampagne End Polio Now. 
 
Beløbet er indsamlet blandt medlemmerne via vores såkaldte 
kaffeklub, der er en vedtægtsbestemt frivillig form for opsparing til det årlige klubprojekt. Poliopengene dækker rotaryåret 2014-15. 
 
 
 
                                                                                                       
 
 
 
E-klubbens honorære medlem Ole E. Frederiksen, der i juni kunne fejre sit 40-års jubilæum som medlem i Rotary, bemærker: - Det er utroligt flot, at vores klub har sendt 1000 kr. pr medlem til poliokampagnen.....
 
(SE OGSÅ HISTORIEN OM ROTARYS SAMARBEJDE I DANMARK MED ANALYSEFIRMAET OPEEPL OM INDKØB AF POLIOVACCINE. KLIK HER)
 
Penge fra e-klubben til Rotarys kampagne End Polio Now 2015-10-04 00:00:00Z 0
 
 
 
Rotary E-Club One of Denmark deltog tirsdag den 29. september i et internationalt e-klub-møde på kommunikationssystemet Adobe Connect Pro - og med den finske e-klub, www.verkkorotary.fi/in-english som vært. 
 
I mødet deltog også en svensk og en tysk e-klub. Sidstnævnte, E-Club of Bavaria International fra Distrikt 1841, var på talerstolen i cyberspace for at fortælle om sig selv. 
 
 
 
 
 
 
 
Internationalt e-klub-møde i cyberspace 2015-10-03 00:00:00Z 0
Rotary E-Club one of Denmark var lørdag den 12. september 2015 på en guided tur til Holbæk Arts væg- og gavlmalerier.  Holbæk Art er stiftet og styres af Holbæk Østre Rotary Klub. Udebesøget var e-klubbens første i vores korte historie.
 
 
 
 
 
 
 
Nedenfor følger udpluk af ugebrevsredaktør Henriks beretning fra begivenheden.
 
E-klubben på rundtur til Holbæk Arts væg- og gavlmalerier 2015-09-14 00:00:00Z 0
 
OPDATERING: Klubpræsident Jette Flach Bundgaard udmeldt af Rotary 12. maj 2016 under orlov fra klubben og blev erstattet af pastpræsident Haagen Peder Cumlet.
 sad
 
Rotary E-Club One of Denmark har valgt som præsident Jette Flach Bundgaard i Rotaryåret 2015-16. På denne video, fra klubmødet på Skype tirsdag den 9. juni 2015, fortæller Jette om sine forhåbninger og planer for sit præsidentår. (Et videoklip med den efterfølgende diskussion af programerklæringen findes inkluderet i mødereferatet på Diskussionsforummet (se hjemmesidens menubjælke):
 
Præsidenten for e-klubben i Rotaryåret 2015-16 2015-06-15 00:00:00Z 0
Posted on Jun 06, 2015
 
 
 
Når man er Danmarks formentlig billigste Rotaryklub, hvad angår kontingentet – og det anser Rotary E-Club One of Denmark sig for at være - er der så mange andre ting, der skal holdes på lavest tænkelige prisniveau i den interne trivsel.
 
Det må også gælde prisen på et klubbanner til klubben, lød det fra præsidenten, der anslog en basispris på 40 kroner, som en rimelig udgift for medlemmerne. Det kom til at holde stik.
 
Med moms, fragt og ophæng står e-klubbens banner, som det nu ser ud, i ca. 58 kroner. Det er langt under halvdelen af normalprisen for et banner i Rotarystørrelse.
 
Her kommer så det spøjse:
Et klubbanner til lav pris 2015-06-06 00:00:00Z 0
 
 
 
Kom til opera under åben himmel. Rotary E-Club One of Denmark har indgået et billetsamarbejde med Opera Hedeland  - Danmarks største permanente udendørsscene - om dette års opera, Mozarts Cosi fan tute (Sådan gør alle kvinder), til de tre forestillinger på amfiteatret i Hedeland Naturpark ved Hedehusene lørdag den 1. august, fredag den 7. august og lørdag den 8. august. Alle forestillinger begynder kl. 20:00.
 
For hver billet, der sælges via det særlige link her, får e-klubben - Danmarks første internetbaserede Rotaryklub - 10 procent, som ubeskåret skal gå til Rotarystyret projektarbejde i Grønland.
 
(OPDATERET MED VIDEO den 7.  og 8.  juli med operachef Claus Lynge, der holdt foredrag i Rotary E-Club One of Denmark på vores hybridmøde den 30. juni i Glostrup om operaen i Hedeland Naturpark)
 
Kom til opera og gør en god gerning i Grønland 2015-06-03 00:00:00Z 0
Posted on May 08, 2015
 
Rotary E-Club One of Denmark har tildelt kasserer og ugebrevsredaktør Henrik Kohl (tv) en PHF. Det skete under en fransk visit, som Henrik var på i Danmark i begyndelsen af maj. Til daglig bor han i Frankrig.  
 
Klubpræsident Haagen Cumlet sagde ved overrækkelsen, at det jo kun sker lejlighedsvis, at e-klubbens medlemmer, om ikke alle, så dog nogle, kan være samlet fysisk. Det var derfor bekvemt, at e-klubben var blevet inviteret med til et møde i Humlebæk-Nivå Rotaryklub i Distrikt 1470, hvor overrækkelsen kunne finde sted.
 
Henrik Kohl er den første, som er blevet udnævnt til Paul Harris Fellow i e-klubbens korte historie.
 
Første PHF-udnævnelse i Rotary E-Club One of Denmark 2015-05-08 00:00:00Z 0
Posted on May 03, 2015
 
 
Opdateret 30. maj 2015
 
Det må være den nemmeste måde at gøre en god gerning på. Ikke noget med sved på panden; ikke noget med at finde pengepungen frem. Bare et kryds ved nogle spørgsmål i en markedsanalyse -  sendt i et skema som sms til din smartphone –  og du har på to-tre minutter skaffet penge til to poliovacciner til børn i poliotruede lande i Rotary Internationals kampagne End Polio Now.
 
Det er, hvad den mobilbaserede markedsanalysevirksomhed Opeepl Insights med hovedkvarter i København betaler for rotarymedlemmers medvirken i et markedspanel i et partnerskab med Rotary.
Lille indsats - stor effekt, giv din mening til kende og skaf penge til poliovaccination 2015-05-03 00:00:00Z 0
 
 
Rotary E-Club One of Denmark deltog tirsdag den 14. april i et multinationalt e-club-møde i cyberspace med e-klubber fra Finland, Sverige og Tyrkiet. Her blev orienteret om klubbernes aktiviteter og om de elektroniske Rotaryklubbers tilblivelse som en del af Rotary International – siden den første e-klubs oprettelse i 2002, det var i USA, til nu 220 e-klubber verden over.
E-klubber fra Finland, Sverige, Tyrkiet og Danmark holdt fælles møde i cyberspace 2015-04-14 00:00:00Z 0
Honorært medlem efter 40 år i Rotary og to år i e-klubben 2015-03-28 00:00:00Z 0
På skitur i de schweiziske alper med Rotary Fellowship Team 2015-03-28 00:00:00Z 0
story-thumbnail
Rotary E-Club One of Denmark tilbyder medlemmerne tre forskellige platforme for at gøre det muligt at være med i klubben, selv om man bor i fjerne tidszoner eller bare har vanskeligt ved at møde frem på computeren til det ordinære klubmøde tre gange om måneden.
  • Klubmøder med brug af Skype/webcam.
  • Diskussionsforum baseret på referat og i nogle tilfælde video fra det forrige klubmøde.
  • eMakeUp-artikler på dansk eller engelsk. På dansk bruger vi udtrykket erstatningsmøder.
 
 
Rotary E-Club One of Denmark operates on three platforms in order to make it possible to be a member whereever the location or if time is too short to take part in the Skype meeting three weeks every month.
  •  Club meetings using Skype/webcam.
  •  Discussion Forum based on the minutes, text and in some cases video from the previous Skype meeting.
  •  eMakeUp articles both in Danish and English.
Man kan godt være medlem i e-klubben uden at skulle stå op midt om natten, når man bor på den anden side af Jorden - læs her hvordan 2015-03-03 00:00:00Z 0
Posted on Jan 28, 2015
Rotary E-Club One of Denmark er Danmarks første internetbaserede Rotaryklub. E-klubben blev i januar 2015 af forretningsudvalget i Rotary Danmarks Råd erklæret for et fælles anliggende for de fem Rotarydistrikter her i landet. Forretningsudvalget består af de fem distriktsguvernører.
 
E-klubben er oprettet på "chassiset" af Køge Bugt Morgenklub i Distrikt 1480, der lukkede i 2013.
 
E-klubben blev chartret af Rotary International den 27. maj 2013 som Rotary E-Club of District 1480, forkoret på dansk til Rotary E-Klub 1480. Med tilladelse fra Rotary International ændredes klubnavnet 18. juni 2014 til Rotary E-Club One of Denmark for at signalere, at klubben er hele Danmarks internetbaserede Rotaryklub.
 
Velkommen til e-klubbens nye hjemmeside Haagen Cumlet 2015-01-28 00:00:00Z 0
Posted on Jan 28, 2015
Brev til alle danske Rotaryklubber udsendt via Rotarys Landssekretariat fra Danmarks første internetbaseret Rotaryklub
 
Forretningsudvalget i Rotary Danmarks Råd godkendte på sit møde i januar en rundsending af et informationsbrev fra Rotary E-Club One of Denmark til alle danske Rotaryklubber om de alternative muligheder til medlemskab, som Danmarks første internetbaserede Rotary klub kan tilbyde.
 
Henvendelse til danske Rotaryklubber fra e-klubben Haagen Cumlet, klubpræsident 2015-01-28 00:00:00Z 0